Gå til hovedindhold

Disse seks madvarer giver øget risiko for madforgiftning

En amerikansk ekspert i madforgiftning holder sig altid fra seks konkrete madvarer. Se listen her!

En amerikansk ekspert i madforgiftning holder sig altid fra seks konkrete madvarer. Se listen her!

Når man hører ordet ’madforgiftning’, kommer de fleste af os til at tænke på pizzariet nede på hjørnet eller sushibiksen, der ikke opbevarer fisken korrekt. Men når madforgiftningsekspert Bill Marler vil undgå dårlig mave, er det seks umiddelbart ufarlige madvarer, der pryder den liste, som eksperten ifølge Metroxpress har offentliggjort i Food Poison Journal.

Sådan undgår du madforgiftning

Hvis du vil undgå madforgiftning, skal du ifølge madforgiftningsekspert Bill Marler være varsom med følgende madvarer:

Kød, der ikke er well-done
Man kan blive forgiftet af bakterier, hvis kød ikke bliver gennemstegt til 71 grader i midten. Bill Marler forklarer:

”Grunden til, at hakkekødsprodukter er mere problematiske og skal steges grundigere, er, at de bakterier, der er på ydersiden af kødet, kan leve videre indeni.”

Læs også: Det vidste du (måske) ikke om holdbarheden på dine madvarer

Rå og blødkogte æg   
Selvom risikoen for at støde på salmonellabakterier efterhånden er meget lav, holder Bill Marler sig altid kun til hårdkogte æg.

Forskyllet eller –skåret frugt og grøntsager
”Jeg undgår det som pesten. Vi er blevet så vant til bekvemmeligheden ved masseproduceret mad – salater i poser eller bøtter, forskåret dit og forskåret dat,” fastslår Bill Marler, der samtidig gør os opmærksomme på, at madvarer, der er gjort en masse ved, inden vi køber dem, har været i flere forskellige hænder.

Læs også: 5 madvarer der giver dig flad mave

Østers og andre rå skaldyr
... er filtratorer, hvilket er dyr, der lever af plankton. De filtrerer alt, hvad de støder på i vandet. Så hvad, der har været igennem dem af fx bakterier, kommer ind i dig, når du spiser dem.

”Jeg har set flere af den slags tilfælde i de sidste fem år end i de sidste 20. Det er simpelthen ikke risikoen værd”, siger eksperten.

Bønnespirer
Bill Marler holder sig altid fra spirer, af den simple årsag, at de har været skyld i 30 typer tilfælde af madforgiftning i USA.

Upasteuriseret juice
”Der er ingen fordel, der er stor nok til at fjerne risikoen ved at drikke produkter, der kan gøres sikre ved pasteurisering,” fastslår madforgiftningseksperten, der har haft en sag, hvor der blev fundet colibakterier, der stammede fra en æblejuice, der ikke var pasteuriseret.

Læs også: Spis dig til et stærkere immunforsvar