Gå til hovedindhold

Er du stresset?

Er du stresset, er det vigtigt at tackle situationen så tilstanden ikke forværres. Tjek her om du er stresset...

Slip de dumme vaner: Væk med usund stress

I en stresset periode reagerer vi gerne på omtrent samme måde hver gang. Du mærker det i kroppen, når hjertet banker, du hiver efter vejret, maven trækker sig sammen, og du småsveder.

Ringer du til en veninde og taler tingene igennem, er du ekstra god ved dig selv og forkæler dig på den sunde måde. Går du tidligt i seng med en bog for at sikre en ordentlig nattesøvn, er det også en rigtig god måde at passe på dig selv.

Har man derimod et dårligt reaktionsmønster, er det mindre heldigt og kan i værste fald accelerere stressreaktionerne.

I en stressperiode kræver hjernen hurtig belønning, fordi den skifter fra at tænke kreativt og konstruktivt til at optræde mere primitivt, fordi den tror, at det bare handler om at overleve her og nu. Så trøstespiser du nemt søde ting, som en form for selvmedicinering for at mindske presset og frustrationerne.

Du kan også på andre måder reagere uhensigtsmæssigt, der i bund og grund kan forværre situationen.

Gå følgende liste igennem og se, om du genkender nogle punkter hos dig selv. Skriv gerne selv flere punkter på listen, som gælder for netop dig.

● Ser timevis af ligegyldigt tv.

● Trækker dig væk fra andre mennesker, især partner og venner.

● Kaster dig ud i et overdrevent socialt liv for at undgå at blive konfronteret med problemerne.

● Trøstespiser og overspiser, så du risikerer at tage på.

● Lader være med at spise, så du taber dig for meget.

● Tilbringer for meget tid i sengen eller på sofaen, men føler dig alligevel ikke frisk.

● Drikker for meget alkohol.

● Reagerer udad ved umotiveret at skælde ud på andre, eksempelvis børnene.

● Begynder at ryge igen, selv om du var holdt op.

● Tager sovepiller eller nervemedicin, selv om de ikke løser noget som helst.

Alene det, at du bliver opmærksom på sådanne reaktioner, kan være første skridt i en strategi om at handle i en mindre usund retning. Erkendelsen af, at du eksempelvis stressspiser chokolade uden egentlig at være bevidst om det, sådan som jeg selv er tilbøjelig til, gør det muligt for dig at gøre noget mere konstruktivt og mindre helbredsskadeligt i stedet, såsom at tale med en god veninde. Det er meget bedre end at konsumere for at lindre stress. Den sociale kontakt med andre giver dig meget mere støtte og færre usunde kalorier.

Stress kan ses på vægten - læs mere her

Er du stresset?

I begyndelsen Hjertebanken, tør mund, rystende og svedige hænder, fornemmelse af indre, knugende fornemmelse i maven.

Når det bliver ved Søvnproblemer, træthed i dagtimerne, gider ikke foretage sig noget, mister initiativ og virkelyst, træt af sit arbejde, humøret svinger.

Når det bliver alvorligt Svigtende langtidshukommelse, har svært ved at være sammen med andre mennesker, uregelmæssig menstruation, kroniske maveproblemer, smerter, dårlig modstandskraft, forhøjet blodtryk, overvægt.

Læs mere om