Gå til hovedindhold

Er fisk sunde eller direkte giftige?

Bør vi være bekymrede for tungmetaller, plastik og andre slemme ting i fisk? Eller opvejer fiskenes sunde egenskaber det negative? Få svaret her...

Er fisk sunde eller direkte giftige?

Bør vi være bekymrede for tungmetaller, plastik og andre slemme ting i fisk? Eller opvejer fiskenes sunde egenskaber det negative?

Alle fisk er sunde for os, og overordnet set er det sundere at spise fisk end at lade være. Hver gang man lægger en fisk på sin tallerken, er der populært sagt en omgang medisterpølse med brun sovs, som man ikke spiser. Alene det udskiftningsprincip fremmer sundheden.

Når det gælder de uheldige stoffer, som desværre findes i mange fisk, er det vigtigste at vælge fisk fra forskellige geografiske lokalisationer og af forskellige arter. Så spreder du risikoen for at få mange giftstoffer.

Kend din fisk

Fiskehandleren og supermarkedet kan fortælle dig, hvor fisken er fanget. Fisk øverst i fødekæden indeholder flest tungmetaller og andre miljøgifte, fordi de lever længst og undervejs spiser de andre fisk, hvorved giftstofferne akkumuleres.

Tunbøf er et eksempel på noget, som man ikke skal spise for meget af. Farmfisk, eksempelvis opdrættede laks, kan rumme antibiotika, men det problem anser Læge Jerk W. Langer dog for noget overdrevet. Unge fisk indeholder færre miljøgifte, så eksempelvis tun på dåse er et bedre valg end tunbøffen.

Læs mere om