Forskere: Hold op med at tælle kalorier
Forskere: Hold op med at tælle kalorier
En slankere figur og fokus på lave kalorietal bliver ofte set som vejen til en sundere krop. Men måske skal vi i virkeligheden droppe det faste blik mod kalorierne og i stedet gøre noget ud af at spise de rigtige madvarer, hvis vi skal bekæmpe hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Det mener en række forskere i hvert fald.
– Hvis man flytter fokus væk fra kalorier og i stedet lægger vægt på et diætmønster, som fokuserer på kvaliteten af maden frem for kvantitet, vil det kraftigt reducere fedme, relaterede sygdomme og risikoen for hjerte-karsygdomme, skriver en britisk-amerikansk forskergruppe i det videnskabelige tidsskrift Open Heart.
En dansk forsker er langt hen ad vejen enig i både forskernes fortolkning af tidligere studier og i deres budskab:
– Vi fokuserer for meget på vægttab og for lidt på kostens indhold, siger læge og ph.d. Rasmus Køster-Rasmussen fra Københavns Universitet.