Gå til hovedindhold

Guide: De bedste kosttilskud - del 2

Kosttilskud kan være et fint supplement i udvalgte situationer, sådan som du kan se i denne guide over, hvordan du bedst anvender dem, samt hvornår du skal være lidt på vagt.

De bedste kosttilskud

Kosttilskud kan være et fint supplement i udvalgte situationer, sådan som du kan se i denne guide over, hvordan du bedst anvender dem, samt hvornår du skal være lidt på vagt.

De bedste kosttilskud: del 1

 

Problem: Ømme led

Kosttilskud: Omega 3-fedtsyrer (Køb det her)

Dæmper effektivt smerter og irritation i betændte led, både ved slidgigt og andre gigtformer. Dosis skal op på mindst 2.400 milligram omega 3 dagligt for at dæmpe smerter, mens almindelig daglig smøring klares med 600-1.000 milligram. En god fremgangsmåde er at spise især fed fisk så ofte som muligt og så supplere med kapsler eller tran de øvrige dage. Fiskesmagende opstød og forbigående løs afføring er de almindeligste gener, især ved høje doser. Tal først med lægen, hvis du også tager blodfortyndende medicin på grund af den blodfortyndende effekt. Stop brugen en uge før en planlagt operation.

Stort udvalg af kosttilskud

Rabatkoden gælder til og med den 16. februar 2016.

Problem: Hedestigninger i overgangsalderen

Kosttilskud: Sølvlys (Køb det her)

Dæmper hedestigninger og svedeture, ifølge en samlet analyse af studierne. Ikke alle studier påviser dog en virkning. Virkningen er ikke nær så kraftig som hormontilskud. Hjælper ikke på tørre og sarte slimhinder, samlejesmerter og vandladningsirritation. Kvalme, opkastning, hovedpine, brystsmerter og vægtstigning kan opstå. Sølvlys indeholder plante- østrogener, så tilskuddet er altså ikke fri for hormoner. Mistænkes for i sjældne tilfælde at kunne forårsage leverskader, men det er under debat.

 

Problem: Forhøjet blodtryk

Kosttilskud: Hvidløg (Køb det her)

Blodtrykket falder moderat, viser en samlet analyse af forskningen. Forskningen er især foretaget med tabletter med tørret hvidløgspulver med en dosis, der svarer til at spise to fed frisk hvidløg om dagen. Hvidløgslugten slipper du ikke for, da de duftende stoffer også er de sunde. Tal først med lægen, hvis du tager blodfortyndende medicin for ikke at risikere øget blødningstendens. Stop af samme grund med at tage hvidløg en uge før planlagt operation.

 

Problem: Du er forkølet

Kosttilskud: Echinacea (Køb det her)

Kan afkorte symptomerne på forkølelse med op til et døgn, ifølge samlet opgørelse fra det anerkendte Cochrane Institut. Bør tages, straks du mærker de første tegn. Bør ikke benyttes, såfremt du lider af sklerose, ledegigt eller insulinkrævende diabetes. Tages højst en uges tid ad gangen. Anvend det ikke forebyggende. Børn bør almindeligvis ikke tage echinacea, da det er usikkert, hvordan immunforsvaret reagerer.

 

Problem: Tunge og trætte ben

Kosttilskud: Hestekastanje (Køb det her)

Styrker bindevævet omkring de mindre blodkar, så de ikke lækker væske. Det lindrer ved hævede ben med lægsmerter, træthed, hudkløe og spænding i ankler og underben. Tilskuddet har næppe kendte bivirkninger af betydning.

 

Problem: Du er oppustet

Kosttilskud: Pebermynte (Køb det her)

Tilbagevendende luft og oppustethed i maven med krampagtige mavesmerter, forstoppelse eller diarré, samt rumlende mave betegnes irritabel tyktarm. Pebermynte kan afslappe tarmvæggen og mindske generne. Pebermynte kan foruden dråber og kapsler også drikkes som te. Sure opstød er en mulig bivirkning. Brug ikke pebermynte, hvis du er gravid, eller har en sygdom i lever eller galdeveje.

 

Problem: Kolesteroltallet er højt

Kosttilskud: Guar (Køb det her)

Sænker blodets farlige LDLkolesterol samt holder styr på blodsukkeret. Kostfibrene i tilskuddet svulmer op, så optagelsen af kolesterol falder. Husk at drikke godt med væske sammen med guarfibrene Mavesmerter, oppustethed og diarré er mulige bivirkninger på grund af fibereffekten. Lægemidler generelt bør indtages senest halvanden time før guar, da optagelsen af medicinen i kroppen ellers kan forstyrres.

 

Problem: Du har blærebetændelse

Kosttilskud: Tranebær (Køb det her)

Kan anvendes både til at forebygge og behandle blærebetændelse. Beskytter mod blærebetændelse fremkaldt af samleje. De aktive stoffer i tranebær forhindrer bakterierne i at sætte sig fast i urinvejene. Et glas tranebærsaft virker lige så godt. Sædvanligvis ikke bivirkninger og kan anvendes af gravide og ammende. Har du symptomer fra urinvejene over en måned, bør du søge læge.

 

Problem: Du vil styrke skelettet

Kosttilskud: Calcium (Køb det her)

Calcium udgør en væsentlig del af kalken i knoglerne og anbefales ofte ved risiko for osteoporose. Drikker du et til to glas mælk dagligt eller spiser tilsvarende mejeriprodukt, er tilskud sjældent nødvendigt. Øger muligvis risikoen for hjertesygdom en anelse, så bør kun tages, såfremt lægen siger god herfor. Bør tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen fra fordøjelseskanalen.

 

Problem: Du har tømmermænd

Kosttilskud: Nopal kaktus (Køb det her)

Ekstrakt fra den mexikanske nopal kaktus lindrer ubehaget noget ved tømmermænd, ifølge en enkelt undersøgelse. Men hjælper ikke på tørst og hovedpine. Pillerne er uskadelige, men brug dem nu ikke som undskyldning for at drikke dig helt ud i hegnet.

 

Problem: Du har køresyge

Kosttilskud: Ingefær (Køb det her)

Reducerer besværet ved køresyge, flysyge, søsyge og rumsyge – såfremt du en dag får chancen, ifølge kliniske afprøvninger blandt andet foretaget på skoleskibet Danmark samt på norske turister på hvaltur. Andre studier kan dog ikke påvise virkningen. Sure opstød, maveirritation eller kvalme kan forekomme. Ingefær- tilskud må ikke bruges af gravide på grund af en teoretisk risiko for fosteret.

De bedste kosttilskud: del 1

Artiklen indeholder affiliate links

Læs mere om