Gå til hovedindhold

Her er danskernes foretrukne aftensmad

En ny undersøgelse viser, at danskerne faktisk foretrækker koldt mad fremfor varmt, når det gælder aftensmaden. Her kan du se Top 12 over landets mest populære aftensmåltider.

Her er danskernes foretrukne aftensmad

En ny undersøgelse viser, at danskerne faktisk foretrækker koldt mad fremfor varmt, når det gælder aftensmaden. Her kan du se Top 12 over landets mest populære aftensmåltider.

En rundspørge, som madkulturen.dk har foretaget omkring danskernes spisevaner, viser, at rugbrød med pålæg er det mest populære valg, når vi skal bestemme menuen til aftensmaden.

Danskerne spiser således i gennemsnit rugbrød med pålæg ca. to gange om måneden, eller hvad der svarer til 6,3 % af aftensmåltiderne, og dermed topper rugbrødsmadderne altså den Top 12-liste, som undersøgelsen har udmøntet sig i.

Til sammenligning er listens andenplads pizza (købt såvel som hjemmelavet), som vi vælger til 4,80 % af vores aftensmåltider.

Det er desuden værd at bemærke, at danskernes nationalret, stegt flæsk, slet ikke er at finde på Top 12-listen, som du kan se nedenunder.

Savner du inspiration til sund og lækker aftensmad? Så kig her!

Top 12 – danskernes aftensmadfavoritter

Så tit spiser vi følgende retter til aftensmad:

1.                         Rugbrød med pålæg - 6,30 %

2.                         Pizza - 4,80 %

3.                         Suppe - 4,30 %

4.                         Kylling med kartofler og grønt - 4,10 %

5.                         Koteletter, schnitzler, mørbradbøf - 3,80 %

6.                         Bøf med tilbehør - 3,70 %

7.                         Gryderet - 3,60 %

8.                         Pastaret - 3,30 %

9.                         Frikadeller - 3,10 %

10.                       Kalve- og oksesteg - 3,10 %

11.                       Brød med pålæg, sandwich - 2,90 %

12.                       Burger og bøfsandwich - 2,90 %

Om undersøgelsen

Rundspørgen er foretaget blandt 2.339 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18- 74 år, som er blevet spurgt om, hvad de spiste til aftensmad dagen før.

Svarene er indsamlet i perioden 24. september-9. oktober 2015.

Læs mere om