Gå til hovedindhold

Hold dig sund hele livet

Hvordan lever man det gode liv på den sunde måde? Lad dig inspirere i det store magasin, der følger med ugebladet SØNDAG

Hvordan lever man det gode liv på den sunde måde? Lad dig inspirere i det store magasin, der følger med ugebladet SØNDAG.

I denne uge følger magasinet "SUND hele livet" med, hvis du køber ugebladet SØNDAG.

Du får 74 sider med inspiration, tips og gode råd til, hvordan du kan få et sundere og gladere liv.

Bladet er på gaden fra mandag d. 11. januar 2016.

Glæd dig til...

I magasinet kan du bl.a. glæde dig tit et stort interview med Eva Jørgensen, Karen Hækkerup og Hilda Heick. Kvinderne fortæller, hvordan de affinder sig med ikke altid at nå alt det, de gerne vil - og at det er helt ok. I stedet glæder de sig over de ting, de rent faktisk når. En tur i haven, tid sammen med familien, en gåtur med hunden eller en sporadisk svømmetur.

Du kan også blive klogere på, hvorfor rodfrugter egentlig er så sunde, hvad de indeholder af skønne vitaminer og mineraler, og hvordan du nemt kan bruge dem i din daglige madlavning. Og apropos mad, så får du også en masse lækre opskrifter fra bogen »Sund mave – Low Fodmap Diet«, lavet til alle de mange, der lider af en irriteret tarm og en følelse af oppustethed efter måltider, men som også sagtens kan følges af alle, der ikke har problemer med maven.

Du kan også lære mere om planten aloe vera og alle dens magiske egenskaber og finde ud af, hvordan du får endnu friskere og klarere øjne. Og  du kan tage med ud i den svenske skov, hvor både krop og sjæl får fred og ro til lige netop at slippe alle tanker om, hvorvidt man nu har nået det hele.