Hold frugt og grønt frisk
Hold din frugt og grønt frisk
Vi bør alle spise godt med frugt og grønt, og særligt når vi skal tabe os, er der brug for de gode sager. Men frugt og grønt er letfordærvelige varer. Ofte når man ikke at få det hele spist, og det kan hurtigt blive dyrt, hvis man jævnligt må til at kassere.
4 gevinster ved at fryse friske grøntsager
Sørg for rigtig opbevaring
Ved rigtig opbevaring kan man dog øge varernes holdbarhed. Dagens frugt bør stå fremme på køkkenbordet, og er der noget tilovers, skal det stå i køleskabet på en hylde for sig selv.
Der er dog enkelte undtagelser: Læg fx aldrig bananer i køleskab, men opbevar dem ved stuetemperatur.
Avocadoer modnes bedst, når de ligger fremme. Skal du modne en avocado hurtigt, kan du putte den i en lukket plasticpose sammen med en banan og lade den ligge natten over på køkkenbordet.
Hold røde grøntsager for sig selv
Andre grøntsager lægges i køleskabet. Røde grøntsager som rød peber, gulerødder og tomater skal i en skuffe for sig. Grønne grøntsager som broccoli, agurk og squash skal også i egen skuffe. Årsagen til, at røde og grønne grøntsager skal opbevares adskilt, er, at grøntsagerne under deres modning udvikler gasser, der kan skade andre grupper af grøntsager.
Det er også en god idé at erhverve nogle vacuum-opbevaringsbeholdere. Det er plastbeholdere, som du kan suge luften ud af. Det vil øge holdbarheden af dine varer. Disse plastbeholdere skal også stå i køleskabet, men de behøver ikke en hylde for sig selv.
Prøv foreksempel en smart opbevaringsboks fra Sistema - du finder den og mange flere her...