Gå til hovedindhold

Husk din kål!

Kål er utrolig sundt – og så er det oven i købet billigt.

Spis din kål!

Kål er utrolig sundt – og så er det oven i købet billigt.

Kål indeholder meget få kalorier, men det mætter godt på grund af de mange kostfibre, der svulmer op i mavesækken og derfor fylder godt i maven. Fibrene giver maven noget at arbejde med og fremmer dermed fordøjelsen.

Desuden indeholder kål masser af sunde stoffer, der menes at være med til at forebygge kræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Dertil kommer indholdet af både C-vitamin og betacaroten, der menes at styrke immunforsvaret.

Nogle oplever, at de får luft i maven af kål, men ofte er det et spørgsmål om, at fordøjelsessystemet lige skal tilpasse sig den øgede mængde kostfibre.

Prøv en af vores opskrifter med kål - hvad med disse lækre kyllingefrikadeller med stegt kål

Slå dig løs blandt de forskellige typer kål og find din favorit: 

Hvidkål indeholder bitterstoffer, der siges at modvirke kræft og hjerte-kar-sygdomme. Herudover mætter hvidkål godt for et ganske lavt kalorieindhold.

Rødkål menes at nedsætte risikoen for brystkræft, eftersom de stoffer, der opstår, når bitterstofferne i kålen nedbrydes i kroppen, forhindrer kræftceller i at dele sig.

Spidskål er mild i smagen, og bare 100 gram af kålen dækker hele dit daglige behov for C-vitamin.

Kinakål minder meget om salat i konsistensen og har et højt indhold af A- og C-vitamin.

Grønkål indeholder bitterstoffer, der menes at sænke indholdet af usundt fedt i blodet. Samtidig er kålen fiberrig, så den mætter godt, og bare 100 gram grønkål dækker 20 pct. af dit dagsbehov for knoglestyrkende kalk. Prøv vores yndlingssalat med grønkål.

Læs mere om