Gå til hovedindhold

Klar, parat … Vægttab!

Badevægt og vægttab
Så er det for alvor blevet tid til at kigge dellerne efter i sømmene, hvis du også har hygget dig lidt ekstra i julen. Her får du 5 gode tips til at kickstarte dit vægttab.

For mange er den nærtliggende sommer startskuddet til det vægttab, der måske har ligget på lur i længere tid. Men hvor skal du starte?

Du behøver ikke starte stort med valg af slankekur og dermed ny livsstil fra den første dag – læg blødt ud imens du undersøger, hvilken slankevej, du finder mest oplagt at følge. For du kan sagtens opnå et vægttab på et par kilo, ved bare at omlægge din tankegang og spise og bevæge dig på en ny måde. Start i dag og sæt skub i din drøm om et vægttab.

5 TIPS – Sådan sætter du dit vægttab i gang

● Et godt sted at starte er, at finde ’nej-tak´-hatten frem. De fleste vægttab starter med succes, ved blot at sige ’nej tak’ til alt, der ikke har med basis mad at gøre – altså slik, kager, alkohol og andre kalorietunge drikkevarer.

● Grøntsager er vigtige for et vægttab. Jo flere grøntsager du spiser, jo lettere vil du tabe dig – de sunde, sprøde grøntsager indeholder mange kostfibre, der mætter godt og garanterer dig et stabilt blodsukker, så du ikke bliver fristet af usunde sager i løbet af dagen. Hertil kommer, at grøntsager også sørger for, at ikke alle kalorier fra fedt og protein optages. Så gå amok i grøntsager – gerne de groveste af slagsen – og nyd tanken om, at de er gode for dig og din krop.  

Læs også: Grøntsager - Få velvære-ekspertens smarte grøntsagstrick

● Spis mindre portioner ved de måltider, hvor du ofte kommer til at overspise. Hvis du også her sørger for at spise rigeligt med grøntsager, vil du opleve, at mætheden melder sig hurtigere. Du kan altså godt spise med på familiens mad i første omgang, bare du fokuserer på mængden af den mad, du propper i munden.  

Læs også: Sådan styrer du dine portioner

● Motion kan du stadig ikke komme udenom. Motionér gerne lidt ekstra her i starten af dit vægttab, mindst en time om dagen, og en del af denne time, skal pulsen godt op, så du bliver forpustet. Så op på cyklen, på med løbeskoene, frem med hulahopringen eller rul træningsmåtten ud hjemme på stuegulvet og giv den gas til din yndlingsmusik – al bevægelse tæller!

● Dette tip har hverken noget med mad eller motion at gøre, men det er vigtigt for din motivations skyld. Læg en strategi for, hvor tit du vil veje dig. Det giver god motivation, at holde regnskab med din vægt – og en god fornemmelse for, hvad mad og motion, eller mangel derpå, gør ved din krop. Det ser man bedst, når man vejer sig fra dag til dag, og helst hver morgen. Men en tur på vægten én gang hver eller hver anden uge er passende, hvis du vil se vægttallet falde i større bidder – det er en smagssag, bare du er konsekvent og vejer dig den samme dag hver gang.

Læs mere om