Gå til hovedindhold

Økodag – Kom med til køernes forårsfest på søndag

Søndag d. 17. april er dagen, hvor økologiske landmænd i hele Danmark lukker de økologiske køer ud på græs. Kom med og se køerne danse af glæde.

Søndag d. 17. april er dagen, hvor økologiske landmænd i hele Danmark lukker de økologiske køer ud på græs. Kom med og se køerne danse af glæde.

Efter en lang vinter i stalden er det snart tid til luftforandring for alle danske, økologiske køer. På søndag er alle velkommen til Økodag – køernes forårsfest. Sidste år var mere end 247.000 danske børn og voksne med, da køerne dansede af glæde over den friske luft, solen, duften af forår og smagen af friskt græs.

En hyggelig Økodag med familien

På søndag vil der være rig mulighed for at se, høre, smage, røre og lugte til økologien, når landets økologiske landmænd holder åbent hus. Det er muligt at snuse rundt, stille spørgsmål og se, hvordan et økologisk landbrug fungerer. Mange af gårdene har også forskellige aktiviteter; fx halmborg til børnene, traktorkørsel over markerne, bagning af snobrød ved bål, diverse udstillinger og meget mere.

Læs også: Glutenallergi - Fødevarer med og uden gluten 

Hvad er en økologisk ko?

Økologiske køer skal på græs fra midt i april til 1. november, hvis vejret tillader det. For de økologiske landmænd er det vigtigt, at køerne har det godt og lever så naturligt som muligt.

Kun 16 % af de ikke-økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret!

Hvor og hvornår kan du opleve køerne danse?

De fleste økologiske gårde holder åbent fra kl. 10-14 – og køerne lukkes ud præcis kl. 12. På Økodag.dk kan du finde din nærmeste økologiske gård samt se billeder og film fra tidligere Økodage.

(Kilde: Altomkost.dk)

Læs også: Kostfibre skal snydes i os

Læs mere om