Gå til hovedindhold

Opskrift på Ingefærshot

Boost dit imunforsvar, og bekæmp inflamation med vores opskrift på ingefærshot...

Ingefærshot opskrift

100 g ingefær

10 g frisk gurkemeje

5 dl vand

5 citroner

2 spsk. agavesirup

2 spsk. Sukrin

Fremgangsmåde - Ingefærshot opskrift

Skræl ingefær og gurkemeje, skær dem i tynde skiver og kom dem i en gryde med vandet. Varm op til kogepunktet og lad det småsimre under låg i 20 min. Tag gryden af varmen og rør citronsaft, sirup og Sukrin i. Lad gryden stå og køle til stuetemperatur,

sigt den og kom den på en skoldet flaske. 

Tip

Opbevares på flaske i køleskabet. 

Et ingefærshot om morgenen eller et par gange om dagen booster immunforsvaret og giver god energi. Mange bruger også ingefær mod gigt, forkølelse, menstruationssmerter, træthed og dårlig fordøjelse. Ingefær virker nemlig antioxidantisk og beskytter dig mod inflammation.

Når det gælder gigt, så påvirker ingefær lokalhormonet prostaglandin. Hvis vores prostaglandiner ikke er i balance, fremmer det smerter og stivhed i leddene. Ingefær er i stand til at regulere prostaglandinerne, så smerterne reduceres og bevægeligheden øges.

Rigtig mange med slidgigt ved fra deres egne knæ, at ingefær kan lindre smerterne, forbedre bevægeligheden og i nogle tilfælde også mindske behovet for anden smertestillende medicin.