Gå til hovedindhold

Så mange kalorier har du brug for

Foto: Pantherstock
En læser i Ude og Hjemme spørger læge Jerk W. Langer, hvordan man udregner, hvor mange kalorier man har brug for i døgnet. Se svaret her!

Hvordan finder jeg nemmest ud af, hvor mange kalorier jeg har brug for i døgnet? Jeg vejer 63 kilo, så det er ikke, fordi jeg skal tabe mig, men jeg vil gerne vide, hvor mange kalorier kroppen forventer at få.

Karina

Kære Karina

Gang din kropsvægt med 25 og læg 500 til. Det giver i dit tilfælde 2.075 kilokalorier. Selv om det er en tommelfingerregel, giver den et udmærket skøn over, hvor mange kalorier kroppen har behov for til basalstofskiftet samt til energiforbrug ved almindelig bevægelse gennem dagen, hvilket de sidste 500 kilokalorier angiver.

Indtager du mindre end det, eller bevæger du dig mere end svarende til 500 kilokalorier, er du i kalorieunderskud og taber dig. Med din vægt forbrænder du cirka 63 kilokalorier per kilometer, du bevæger dig til fods eller i løb.

Mange hilsner Jerk W. Langer

Læs mere om