Gå til hovedindhold

Sådan spotter du om, din kollega har stress

Se her, hvordan du spotter de psykiske og fysiske tegn på, at en kollega har stress.

Spot om en kollega har stress

1. Ubeslutsom og forvirret. Hukommelses- og koncentrationsbesvær er blandt de første signaler ved stress. En kollega, der normalt har styr på tingene, kan pludselig virke utjekket og glemme aftaler og deadlines. 

2. Begynder at fylde mere på arbejdspladsen. Nogle stressramte kræver mere opmærksomhed end normalt. De taler måske mere højlydt og hurtigere, virker mere hektiske og reagerer mere aggressivt end normalt.

Stress kan ses på vægten 

3. Trækker sig og bliver indadvendt. Andre begynder at fylde mindre, end de plejer. De kan f.eks. trække sig, undgå andre kolleger eller droppe møder og aftaler uden at melde afbud.

4. Opgivende og uengageret. En stressramt kan nemt miste overblikket. Det kan vise sig ved, at personen begynder at udvise opgivende adfærd, ikke får løst arbejdsopgaver før deadline og i det hele taget virker uengageret.

5. Irritabel og træt. Stressramte kan reagere negativt på humoristiske situationer, som de normalt ville finde morsomme. Personen kan også virke mere træt og uoplagt end normalt pga. søvnløshed som følge af stress.  (ISJ) 

Læs mere på Psykiatrifonden.dk

 

Læs mere om