Gå til hovedindhold

Sådan undgår du ”buffet-syndromet”

Hvis du flere gange om ugen spiser fra buffet, måske endda dagligt på din arbejdsplads, er du i risiko for at havne i buffet-fælden.

Hvis du flere gange om ugen spiser fra buffet, måske endda dagligt på din arbejdsplads, er du i risiko for at havne i buffet-fælden.

Størrelsen af de portioner, du spiser, er afgørende for din vægt – også selvom indholdet på din tallerken er sundt.

Det eneste, du ikke skal passe på, er grøntsagerne, især hvis de ikke er smurt ind i dressinger og olier. Grøntsager uden tilsat fedtstof fungerer kun som et hjælpemiddel til dit vægttab – så du kan roligt spise løs af de grønne sager.

Smut udenom buffet-fælden

Dem, der ofte spiser fra en buffet og gerne vil tabe sig, har en udfordring med ikke at komme til at spise for meget. Klinisk diætist Anne Bille forklarer:

”Vi kalder det i daglig tale for ”buffet-syndromet”, og det refererer til den mekanisme i hjernen, der gør, at din hjerne vil forsøge at overtale dig til at spise mere, når der er mere at vælge imellem. Det er en overlevelsesmekanisme i hjernen, som du er nødt til at snyde, når du vil tabe dig. Derudover tror mange fejlagtigt, at man skal blive ved med at spise, indtil man føler sig mæt. Det er forkert, for mæthedsfornemmelsen er forsinket ca. 10-20 minutter. Du vil derfor opleve, at selv en mindre portion er rigeligt, hvis bare du spiser langsomt.”

Derudover er du nødt til at følge en gylden regel uden undtagelser: Du skal nøjes med én portion - drop nummer to.

Læs også: 10 tips til at blive mæt - på den sunde måde

Spis mindre ved at bruge mindre tallerkener

Samme mængde mad mætter mere, hvis du serverer den på mindre tallerkener.

De fleste af os er meget visuelt styrede, også mere end vi selv går og tror. Vi spiser efter, hvordan maden ser ud til at fylde, mere end hvor meget mad, der faktisk er. Derfor vil mad serveret på store tallerkener opleves som mindre mættende end samme mængde mad serveret på mindre tallerkener. De mindre tallerkener får maden til at se ud af mere, og derfor synes vi, at vi bliver mere mætte.

Hvordan kan det hjælpe dig?
Smid de kæmpestore tallerkener væk og brug nogle mindre. Arranger din mad, så den fylder tallerkenen ud. Når du serverer snacks for dig selv, så brug mindre skåle.

(Kilde: Wansink & Cheney ”Super Bowls: Serving Bowl Size and Food Consumption”. Journal of the American Medical Association, vol. 293, nr. 14, 2005)

Læs også: Overspiser du?
 

Læs mere om