Gå til hovedindhold

Sådan undgår du sommerferiens slankefælder

Når kalenderne står på sommerferie med hygge og afslapning, sniger der sig let et par ekstra kilo eller fem på sidebenene. Her får du gode råd til at undgå feriens slankefælder.

Når kalenderne står på sommerferie med hygge og afslapning, sniger der sig let et par ekstra kilo eller fem på sidebenene. Her får du gode råd til at undgå feriens slankefælder.

Juhuu, så blev det endelig tid til sommerferie med masser af hygge og afslapning. Men at nyde sommeren og ferie, betyder ikke, at du skal give afkald på din sunde lisstil og bare svælge i flødeis, chips, vin og sene, store måltider lavet på grillen. Der skal selvfølgelig være plads at nyde – men med måde! Du kan lige så godt integrere din sunde livsstil i både hverdag og ferie.

Prøv at tænk i oplevelser og ikke i mad, når du holder ferie. Selvfølgelig skal ferien være noget andet end hverdagen, men prøv at tænke den mere som ”at lave andre ting” end ”at spise andre ting”. Det er det at være sammen, der er det vigtigste og at opleve andre ting end i hverdagen.

Læs også: 10 tips til en sund sommer

Har du ikke fået bestilt din sommerferie endnu? Her er der store besparelser at hente, hvad enten du er til storby- charter- eller miniferie >>

Feriens 6 værste slankefælder

Det er vigtigt at have for øje, at der hvor det virkelig batter i kalorieregnskabet, er, fx når isen sniger sig ind flere gange om dagen, og man samtidig ikke kan nøjes med ét glas vin til grillmaden om aftenen, hvor én ’afslutningspølse’ i øvrigt heller ikke var nok. Du følger måske et maks. indtag af kalorier pr. dag, for at gøre dit vægttab muligt, så ’brug’ dem fornuftigt. Og husk på, at når din ferie er slut, så smagte de der ekstra is og pommes frites måske alligevel ikke så godt, når først du ser tallet på vægten.

Kalorieindholdet i feriens værste slankefælder:
• Pommes frites fra friture, 150 g: 635 kcal
• Softice – almindelig størrelse: 629 kcal
• 1 grillpølse: 273 kcal
• ½ liter sodavand: 202 kcal
• 1 almindelig øl: 125 kcal
• 1 glas rødvin: 125 kcal

Du følger måske en kur med et maks. indtag af kalorier pr. dag, for at gøre dit vægttab muligt, så ’brug’ dem fornuftigt. Og husk på, at når din ferie er slut, så smagte de der mange ekstra is og pommes frites måske alligevel ikke så godt, når først du ser tallet på vægten.

Læs også: 4 TIPS: Sådan sparer du på grill-kalorierne

Gode råd – alt efter din ferieform

Afsted med fly
• Tænk på dine mellemmåltider allerede hjemmefra. Læg fx en stor pakke rugbrød og en pakke fiberrigt knækbrød i kufferten.
• Læg også en pakke havregryn eller fiberdrys i kufferten, du ved ikke om morgenbordet på dit hotel byder på fibre.
• På rejsemålet skynder du dig at købe masser af frugt og grønt, som du supplerer dine dage med.
• Når du vælger is, så vælg sodavandsis.
• Pas især på alkoholen, den tæller rigtig meget i et ferieregnskab.
• Bestil din salat uden olie.
• Vælg ris i stedet for pommes frites, som er en af de allerværste feriefælder.
• Indarbejd en rytme i din ferie, så du fx starter hver dag med en times motion. Også selvom de andre synes, det er noget pjat.

Hotel med all inclusive
Lad være med at se det som: Jo mere jeg spiser, jo mere får jeg for pengene. Fryd dig i stedet over, at du kan sammensætte din mad lige som du har lyst til.

Sommerhus
Skal din sommerferie nydes i et sommerhus, så bør det ikke ændre den måde, som du lever på til hverdag. I et sommerhus har du alle muligheder for at håndhæve de mange grøntsager, din motion og stadig huske at tilpasse størrelsen af dine måltider, selvom det er ferie.

Camping
Hvis du elsker at campere i din ferie eller måske flere uger om året, skal du passe på, at hyggen ikke kun består af mad og vin sammen med de andre campister. Det vil være en god idé, at du laver et par små regler for dig selv, som fx en times motion om dagen og udvalgte vin- eller øldage.
 
Læs også: Badedragt der slanker, støtter og former

(Kilde: detsundeliv.dk)

Du finder et stort udvalg af billige flybilletter HER >>

Artiklen indeholder affiliatelinks.

Læs mere om