Gå til hovedindhold

Salt – får du for meget?

Fire ud af ti danskere har for højt blodtryk. En af årsagerne er, at de fleste af os får næsten dobbelt så meget salt, som anbefalet. Ta’ toppen af saltet, og gør dit blodtryk en tjeneste, det er hovedbudskabet i Fødevarestyrelsens kampagne "Får du for meget?".

Fire ud af ti danskere har for højt blodtryk. En af årsagerne er, at de fleste af os får næsten dobbelt så meget salt, som anbefalet. Ta’ toppen af saltet, og gør dit blodtryk en tjeneste, det er hovedbudskabet i Fødevarestyrelsens kampagne "Får du for meget?".

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har lavet beregninger, der viser, at 400.000 færre danskere vil have forhøjet blodtryk, hvis vi tager toppen af vores saltforbrug. Forhøjet blodtryk er den risikofaktor, der er skyld i flest for tidlige dødsfald, og især betyder forhøjet blodtryk en større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Læs også: Træn dig til et sundt blodtryk

Størstedelen af det salt vi får, kommer direkte fra den mad, vi køber. Især får vi salt fra brød og kødpålæg, men vi får også en del fra f.eks. ost og færdigretter. Faktisk får vi langt mere salt herfra, end når vi giver maden et drys fra saltbøssen. Men der står faktisk en lang række produkter med mindre salt på hylderne i butikkerne.

– Man kan finde dem ved at gå målrettet efter Nøglehulsmærket eller ved at kigge nærmere på næringsdeklarationen, siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen.

Læs også: 13 skønne citater – Hvad er sundhed for dig?

De fleste af os ved faktisk godt, at vi får størstedelen af vores salt fra de produkter, vi køber. Og samtidig ved vi godt, at salt er skidt for helbredet, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Fødevarestyrelsen. I undersøgelsen svarer bl.a. seks ud af syv ja til, at danskerne generelt spiser for meget salt. Men det er kun en tredjedel, der selv vurderer, at de spiser mere salt end anbefalet. Og så viser undersøgelsen også, at vi ikke er særlig opmærksomme på, hvor meget salt, det bliver til i løbet af en dag.

Værd at vide om brød og salt

Brød bidrager med en stor del af det salt, vi får, fordi vi spiser meget af det. Gå efter brød med Nøglehulsmærket og fuldkornslogoet, når du køber ind og/eller kig på næringsdeklarationen.

● Hvedebrød med Nøglehullet indeholder højst 1,0 g salt pr. 100 g.
● Rugbrød med Nøglehullet indeholder højst 1,2 g salt pr. 100 g.
● Hjemmebagt brød bagt med brug af 2-3 tsk. groft salt til 1 kg mel indeholder ca. 0,65 g salt pr. 100 g.

Læs også: Sådan holder du dit hjerte sundt

Mål dit blodtryk

For du for meget salt? Test dig selv på foodtesten.dk eller tjek dit blodtryk derhjemme med en brugervenlig blodtryksmåler, fx denne smarte sag, der fuldautomatisk måler blodtryk- og puls på håndleddet:

Køb Beurer Håndledsblodtryksmåler HER >>

Du kan også vælge denne helt nye blodtryksmåler, der er let og pålidelig at bruge for privatpersoner, der ønsker at måle blodtryk hjemme – via en app kan den endda 'snakke sammen med' din smartphone og overføre oplysninger fra blodtryksmåleren til en helbredsstyringsplatform, til gavn for både læge og patient.

Køb Omrom blodtryksmåler HER >>

Artiklen indeholder affiliatelinks

Læs mere om