Gå til hovedindhold

Sarah tabte 62 kilo på et år - Jeg er stolt af mig selv

Nu er Sarah Heiselberg i Ølsted på Sjælland ”hende, der bare løber en tur” og hende, der kan passe alt det smarte tøj. Det var hun ikke dengang, hun vejede 145 kilo.

Sarah tabte 62 kilo på et år 

Nu er Sarah Heiselberg i Ølsted på Sjælland ”hende, der bare løber en tur” og hende, der kan passe alt det smarte tøj. Det var hun ikke dengang, hun vejede 145 kilo.

”Det kan godt være, vi er for tykke, men så er vi i det mindste altid brune,” sagde Sarah Heiselberg til sin mor og prøvede at lave lidt sjov ud af det. Så sjovt var det jo heller ikke, at hun havde været nødt til at få et ekstra langt sikkerhedsbælte udleveret i flyveren. Hun kunne simpelthen ikke spænde bæltet på grund af sin overvægt.

Hendes mor forstod hende kun alt for godt. Hun var selv overvægtig, og hun kendte selv alt til at være hende, der altid var den glade, tykke kvinde, der var så god at snakke med. Samtidig vidste de også godt, at inderst inde i dem begge var der en meget sårbar lille pige, der bare gerne ville være slank.

Sarahs mor, Majbritt Heiselberg, er blevet slank takket være en gastric bypass-operation. I lang tid troede Sarah også, at det var den eneste mulighed for hende. Sådan gik det heldigvis ikke, for Sarah fandt pludselig en viljestyrke, hun aldrig havde anet, at hun havde. På et år har hun tabt 62 kilo, og for første gang i sit 23-årige liv kan hun gøre præcis, som hun vil uden at være begrænset af sin vægt.

Læs om Maria tabte 43 kilo på 9 måneder

Livsfarlig overvægt

– Da jeg var nået op på at veje 145 kilo, blev jeg forpustet, bare jeg tørrede mig efter badet. Jeg vidste godt, det var helt galt. Jeg havde prøvet alle mulige kure, som jeg fulgte et stykke tid, inden jeg droppede ud af dem igen . Der skulle noget helt andet til, før jeg kunne ændre på mit liv.

Den dag kom, da jeg var hos lægen, og han sagde, at fordi min vægt nu var så høj, havde jeg også fået forhøjet blodtryk, som jeg skulle have medicin for. Det var forfærdeligt at få at vide, at det var livsnødvendigt for mig at få blodtrykssænkende medicin i en alder af 21 år. Jeg havde spist mig til en livstruende overvægt, og så var jeg ikke en gang begyndt på at leve mit liv rigtigt endnu. Det var så forkert.

– Den dag tog jeg en beslutning: Jeg ville tabe mig og blive sund og rask. Samtidig vidste jeg, at det ikke bare skulle være en ny kur. Det skulle være en ny livsstil, som jeg kunne leve med, ellers ville det bare gå galt igen, og jeg vidste jo faktisk en masse om sund mad, for det ved vi overvægtige nemlig alt om – vi lever bare ikke efter det.

Lavt selvværd

– Da jeg boede hjemme, lavede min mor altid god og sund mad, men jeg var meget kræsen, så det var ikke alt, jeg spiste. Det havde min mor og jeg store diskussioner om, kan jeg huske. Til gengæld har jeg altid spist store portioner, når der var noget, jeg kunne lide, og det fortsatte jeg selvfølgelig med, da jeg flyttede hjemmefra, siger Sarah.

De mange kilo var heller ikke kommet, fordi Sarah bare sad i sofaen og så tv fra morgen til aften. Hun havde altid været en glad og ivrig hestepige, der brugte mange timer i stalden. Sarah var en pige, der var glad for mad og havde meget let ved at tage på, og sådan havde det været, siden hun var 7 år.

– Jeg er heldigvis aldrig blevet mobbet i skolen, nok fordi jeg altid var en glad og udadvendt pige, og min overvægt kom jo også gradvist, så jeg blev bare accepteret som hende den glade og sjove veninde. Da jeg blev konfirmeret, var jeg ked af det, for jeg var ikke den smarteste, til gengæld var jeg nok den tykkeste pige, men udadtil kunne ingen se på mig, at jeg var ked af det.

Jeg har altid gået meget op i, at jeg skulle se godt ud: Jeg skulle have ordentligt hår, pæn makeup og pænt tøj. Der er mange, der har sagt til mig, at jeg har et kønt ansigt, men jeg troede ikke rigtig på nogen. Jeg havde forskellige kærester, men inderst inde spekulerede jeg tit på, hvad de mon så i mig? Selvværdet er ikke det højeste, når man er rigtig ked af at være for tyk.

Bliv mæt og slank som Johanne

Sarahs nye liv

Da Sarah solgte sin hest for at skaffe penge til studiet, steg hendes vægt hurtigere. Hendes kæreste, Simon, holdt af hende, som hun var, blev han ved med at fortælle hende, men Sarah blev mere og mere ked af det, for nu gik det for alvor hurtigt med overvægten – indtil den dag, hun endelig tog sin beslutning.

– Da jeg kom hjem fra lægen, havde jeg lagt en plan: Jeg skulle spise masser af grønsager og proteiner, men ikke brød, pasta og ris. Den kostplan kendte jeg jo alt til, men det vigtigste var, at jeg lærte mig selv at tænke anderledes. Jeg siger ikke til mig selv: ”Du må ikke spise det og det”, men ”Du har ikke brug for det og det – din krop behøver simpelthen ikke den der pizza.” Og jeg holdt det – også fordi jeg var blevet så bange for min fremtid. Jeg er i gang med at læse til pædagog, og jeg elsker børn. Jeg vil ikke være sådan en pædagog og mor, der ikke kan lege og tumle sammen med børnene, fordi jeg er i dårlig form.

Sarahs nye liv begyndte i januar 2014, og man skulle tro, det var den sværeste årstid overhovedet at begynde at dyrke motion på, men Sarah holdt ved. Hun begyndte med dans, fortsatte med styrketræning, cykling og motion på alle mulige og umulige måder. Første gang hun trådte ind i et motionscenter, var hun måske lidt genert, men som hun siger: – Hvis et motionscenter ikke er for sådan nogen som mig, hvem er det så for? Og det har hun ret i.

Er jeg mærkelig?

– Jeg træner seks gange om ugen, samtidig med at jeg også løber, helst hver dag. Jeg løber firefem kilometer, og mit mål er at være med til en halvmaraton til sommer. Det skal være sjovt at dyrke motion, synes jeg. Derfor har jeg også prøvet mange forskellige ting, men løb og styrketræning er nok det, jeg bedst kan lide. Før drømte jeg altid om at være hende, der bare tog sit løbetøj på og løb en tur, men jeg troede ikke rigtig på, at jeg også kunne gøre det en dag.

På et år har Sarah tabt 62 kilo. Lige nu vejer hun 82 kilo, og hun mangler stadig 10 kilo, synes hun.

– De sidste kilo skal nok også forsvinde, men mit vægttab går langsomt lige nu, for kroppen skal jo også følge med – sommetider kan det være svært nok at få hovedet til at forstå, at jeg altså ikke længere er hende den alt for tykke. Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg faktisk kunne ændre mit liv, og den oplevelse og glæde vil jeg gerne give videre til andre. På mange måder har jeg ændret mig rigtig meget

– jeg er blevet et gladere og mere harmonisk menneske, og indimellem tænker jeg på, om jeg mon er mærkelig, fordi jeg faktisk elsker at træne, siger Sarah. 

Læs mere om