Gå til hovedindhold

Slip af med den oppustede mave

Er din mave konstant oppustet, så kan det være tegn på dårlige vaner eller måske en skjult lidelse.
Oplever du også, at din mave er oppustet, og at du ligner en, der er gravid uden overhovedet at være i nærheden af at være det? Bare rolig – du er ikke den eneste. Faktisk så er der rigtig mange, særligt kvinder, der lider af fænomenet ballonmave med luft i maven og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse. Men det er heldigvis ikke helt umuligt at slippe af med den oppustede mave. Langt de fleste kan hurtigt slippe af med ballonmaven ved at spise rigtigt og få nok motion.
 

Men hvorfor er maven oppustet?

Mange af os har en stresset hverdag med for lidt motion og med forkert mad. Og netop disse to faktorer er de store syndere i forhold til oppustet mave. For den oppustede mave skyldes i de fleste tilfælde først og fremmest usunde vaner, men der kan også være tale om en irriteret tyktarm, der giver oppustet mave. Mange kvinder går nemlig rundt med den skjulte lidelse uden selv at være klar over det. Har du tit ondt i maven, forstoppelse eller tynd mave, så er du måske en af dem. 
 
- Med fed, forarbejdet mad og siddende på vores flade bagdel det meste af tiden. Det får tarmene til at arbejde langsomt, og afføringen hober sig op. Mange af os venter også for længe med at gå på toilettet, selv om vi egentlig føler trang til det. Vores forfædre derimod satte sig, når de skulle, og det bør vi også gøre, forklarer en af de førende danske eksperter i mave-tarm-sygdomme, Dennis Raahave fra Helsingør Sygehus, til SØNDAG.

Læs også: 5 madvarer der giver dig flad mave

Irritabel tyktarm kan gøre dig syg

Selv om irritabel tyktarm og oppustet mave i sig selv er ufarligt, kan det være skidt for helbredet på længere sigt. For hvis tarmen aldrig bliver helt tømt, så kommer afføringen nemlig til at ligge og gære i tarmen. Og det kan give dig symptomer som feber, hovedpine, utilpashed og udmattelse. Behandlingen af irritabel tyktarm og oppustet mave starter med dét, du spiser og drikker. Diætister med speciale i mave-tarmproblemer anbefaler, at lægge kosten om til masser af grove grøntsager, groft brød, fuldkorn, fisk og magert kød.
 

Skær ned på stress, sukker, salt, fedt og mælkeprodukter 

Samtidigt er det vigtigt at skære ned på sukker, salt, sodavand, mælkeprodukter og mættet fedt. Derudover har vi ofte så travlt, at vi springer måltider over og spiser for få og for store måltider, og det gør ondt værre. 
Det er optimalt at spise hver anden time, drikkevand med jævne mellemrum i løbet af dagen, og så huske at få motion, fordi det er med til at sætte tarmen i bevægelse. Og så er det naturligvis vigtigt at forsøge at undgå stress, da det hæmmer tarmens funktion og giver oppustet mave.
 
 

Læs mere om