Gå til hovedindhold

Snus til madvarerne – og tab dig

Ofte vækker lugte vores sult, men der findes også lugte, der kan hjælpe dig med at tabe dig. De bedste lugte er dem, der kommer fra fedt!

At tabe sig handler ofte om at spise og træne på den rigtige måde. Det og at sove godt, ikke stresse og nogle tricks til at snyde hjernen for at undgå spisetrang, har du nok hørt om et par gange. Men vidste du, at du kan gå ned i vægt ved hjælp af lugte? Det skriver det svenske sundhedssite MåBra

Her er nogle ting, du skal snuse til, hvis du vil have kiloene til at rasle af:

Olivenolie

Et studie fra German Research Center for Food Chemistry viser, at lugten af ekstra jomfruolie kan få mennesker til at føle sig mætte og tilfredse. I studiet blev aroma fra olivenolie tilsat yoghurt, og nogle af forsøgspersonerne fik yoghurt med aroma og resten uden. Resultatet viste, at de, der spiste yoghurt med olivenoliearoma fik færre kalorier indenbords og havde et bedre blodsukker end dem, der ikke lugtede til aromaen. De havde også et højere indhold af serotonin i kroppen – det hormon, som har at gøre med søvn og humør, og som siges at kunne hjælpe mod depression.

Hvidløg

En studie fra 2012, som blev publiceret i tidsskriftet ‘Flavour’, viser, at mad med stærk aroma kan få dig at spise mindre. mindre. Det kan f.eks. være løg, hvidløg, chili, ingefær eller peberrod. Så hold igen med krydderierne, når du står ved komfuret!

Grønne æbler og bananer

Forskning viser, at overvægtige mennesker, som lugter til et grønt æble eller en banan, når trangen melder sig, taber sig mere end mennesker, der ikke gør det. Et studie er lavet af Smell & Taste Treatment and Research Foundation. Grunden menes at være, at lugten af noget, der er naturligt sødt, hæmmer appetitten. Så hvis du ikke lige har et æble eller en banan, kan vanilje eller pebermynte også bruges.

Fennikel

Fennikel har visse ligheder med selleri, men lugter lidt mere af lakrids. Italienerne har længe brugt det til at rense ganen mellem retterne. Men tydeligvis har grøntsagens aroma i sig selv en appetithæmmende effekt ifølge West Coast Institute of Aromatherapy. Så når trangen er værst: Bræk et stykke af og hold det under næsen et minuts tid. 

Grapefrugt

Grapefrugt er ikke bare en fantastisk frugt at indtage, da den er rig på C-vitamin og lykopen. Den er også, ifølge forskere ved Osaka University i Japan, gavnlig, hvis man snuser til den, inden man skovler i sig. De prøvede at udsætte rotter for lugten af grapefrugt i intervaller af 15 minutters varighed, og det viste sig, at de rotter, som lugtede til grapefrugt, tabte sig mere end de, som ikke gjorde. Forskerne tror, at det har noget at gøre med, hvordan lugten påvirker enzymer i leveren.

Kilde: Reader’s Digest.