Gå til hovedindhold

Spis dig sund med krydderier

Krydderier tilfører ikke kun smag til din mad, men har også sundhedsfremmende virkning
Krydderier er ikke kun godt for ganen, men har også en sundhedsfremmende virkning. Her er 6 krydderier, der er sunde for kroppen.

Der er god grund til at udvide krydderiskabet med andet end salt og peber, da det er videnskabeligt bevist, at krydderier ikke kun tilfører smag, men også har sundhedsfremmende virkning til en bedre søvn og stærkere immunsystem. 2017 var året for superfood, mens 2018 står i krydderiets tegn, hvor du med fordel kan spice din mad op med krydderier, uanset om du tilfører dem til madlavningen eller som tilskud, skriver mediet Daily Mail

Her er 6 krydderier, der har en helbredende effekt på din sundhed

Gurkemeje

Krydderiet stammer fra Indien og er i familie med ingefær. Den er kendt for sin flotte solgule farve, men har også en fedtforbrændende virkning på grund af dens varme i fordøjelsesprocessen. Dermed kan gurkemeje nemt sætte fut i fedtforbrændingen. Derudover er krydderiet også et anti-inflamatorisk kosttilskud, der kan reducere betændelse. Den gulfarvet rod kan derfor lindre betændelsestilstande i kroppen. En undersøgelse fra 2013 viser, at gurkemeje er et vidundermiddel, der kan afhjælpe smerter mod slidgigt. 

Kanel

Kanel er mest kendt for at komme ovenpå risengrød eller i kanelsnegle, men nu viser det sig, at krydderiet også har en gavnlig sundhedseffekt. Hvis du har lyst til søde sager midt på dagen, kan kanel afhjælpe sukkertrangen. Det brune krydderi har nemlig en stabiliserende virkning på blodsukkeret. Forskning viser endda, at kanel kan være med til at sænke sukkerniveauet hos type 2 diabetikere, da det reducerer den stigning, der sker i blodsukkerniveauet efter et måltid. Hvis du vender og drejer dig i sengen og ikke kan falde i søvn, kan kanel ligeledes gøre underværker. Et stabilt blodsukker er nemlig vigtigt for en god nattesøvn. En lille skål grød med kanel eller kanelte kan dermed være effektivt inden sengetid, så du vågner frisk og udhvilet næste morgen. 

Læs også: Fyr op under sin sundhed med krydderier

Chili

Du kender måske, at du får tårer i øjnene, og sveden begynder at pible frem, efter du har spist chili. Det skyldes, at stærk krydret mad kan sætte gang i forbrændingen ved at øge stofskiftet. I en undersøgelse af thailandske kvinder, blev derres stofskifte øget med 20 procent lige efter, de havde spist chili og fortsatte i 30 minutter efter. Derudover bliver man hurtigere og mere mæt, når man har spist chili. Det kan derfor være smart at blive gode venner med chili, selvom det brænder på tungen, hvis man vil holde den slanke linje. 

Bukkehornsfrø

Ikke mange kender til de gule bukkehornsfrø, men frøene har været brugt i tusinder år i traditionel medicin og har eftersigende mange sundhedsfremmende effkter. De seneste år er bukkehornsfrø også rykket ind i det gastronomiske køkken - og med god grund. Det smager bittert, men har et højt indhold af jern og en fremmende effekt på fordøjelsen. Så hvis du døjer med oppusutet eller rumlende mave, kan bukkehornsfrø være med til at stimulere fordøjelsessystemet og have en beroligende virkning på maven. Som bonus har kan det også afhjælpe mavesår, eksem, infektioner i kroppen og sænke dit kolesterol og blodsukker.  

Bukkehornsfrø har også vist sig at have en positiv virkning på betændelsestilstande, så hvis du er forkølet og går rundt og snøfter, kan en kop te med bukkehornsfrø gøre underværker.

Læs også: Begræns dit saltindtag

Ingefær

Mange danskere har kendskab til ingefærshot, som kan holde influenza fra døren i vintersæsonen, men ingefær har mange andre gavnlige effekter. Ligesom gurkemeje og chili kan ingefær sætte gang i forbrændingen og stofskiftet, efter man har spist. Dermed er ingefær en god ingrediens til vægttab, da det øger stoskiftet og forbrænder fedt hurtigere. Ingefær er også godt mod fordøjelsesproblemer, da det kemiske stof gingerol beroliger maven og hjælper på en oppustet mave. Ingefær kan også give en bedre søvn. Så hvis du har spist et stort måltid inden sengetid, kan man koge vand og tilføje en teske knust ingefær, som hjælper på fordøjelsen og sikrer en bedre nattesøvn. 

En undersøgelse fra 2010 viste også, at ingefær kan binde sig til hjernens serotoninreceptorer, som har en beroligende effekt på angst. 

Sort spidskommen 

De fleste forbinder spidskommen med den indiskre ret dahl, men et mere ukendt krydderi i samme familie er sort spidskommen, der kan beskytte kroppen mod sygdom og øge modstandsdygtigheden overfor stress. Regelmæssig brug af sort spidskommen kan hjælpe på et lavere kolesterol og blodsukker. Krydderiet indeholder også thymol, som er effektiv for fordøjelsessystemet og kan hjælpe på åndedrætsproblemer og dårlig hud. 

Vi kan også forvente at høre mere til sort spidskommen, da det er et adaptogen, der er betegnelsen for en gruppe urter, der styrker og hjælper din krop til mere energi, mindre stress og større balance. Sort spidskommen kan nemlig øge modstandsdygtigheden overfor stress. 

Læs også: Krydderurter gør godt