Gå til hovedindhold

Spis dit kolesterol ned

Foto: Pantherstock
Vidste du, at du kan sænke dit kolesteroltal ved at spise nogle helt særlige madvarer? Se her, hvilke der er tale om!

Mange spiser desværre en kost, der får kolesteroltallet til at stige.

Heldigvis kan sundere kostvaner rette op på det igen samt fjerne farligt fedt i blodet.

Her er fire gode valg:

1. Havregryn og grød til morgenmad giver dig effektive kolesterolbekæmpende kostfibre.

2. Bønner og andre bælgfrugter indeholder kostfibre, som det kræver tid at fordøje. På den måde er du mæt i længere tid og holder bedre vægten, hvilket sænker blodets fedtindhold.

3. Nødder sænker blodets farlige LDL-kolesterol. Vælg frit mellem de mange typer nødder.

4. Fede fisk et par gange om ugen sænker både det farlige LDL-kolesterol og blodets fedtindhold samt stabiliserer hjerterytmen.

Kilde: Læge Jerk W. Langer, Ude og Hjemme