Gå til hovedindhold

Spis, som om du er på ferie, og tab dig!

Med middelhavskost kan du tabe dig og mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, viser flere studier. Så tyvstart ferien allerede nu – med mad, der forlænger livet!

Mennesker, der spiser mad, der er lavet som man traditionelt gør det i middelhavslandene, har vist sig at have en større chance for at holde vægten, leve længere og undgå hjerte-kar-sygdomme. Det skriver det svenske sundhedssite MåBra.

SBU (Statens beredning för medicinsk utvärdering) har gennemgået alle de studier, der er lavet om vores mest populære former for kost og er kommet frem til, at middelhavskosten virkelig er noget, der fungerer. Ud over at man taber sig af den gode græske mad, så medfører den også en mindre risiko for hjerte-kar-sygdom, diabetes og demens.

Middelhavskostens hovedingredienser – derfor er maden så sund!

Fisk – Hvis du vælger fisk i stedet for kød, får du mere enkeltumættet fedt og lige så meget protein. Fed fisk indeholder desuden omega-3, som har en masse sundhedsfordele. Blandt andet styrker det immunforsvaret.

Grønsager – Middelhavskosten er baseret på grønsager, så du får masser af gode vitaminer, mineraler og fibre.

Fetaost og yoghurt – Rige på protein og kalcium.

Olivenolie – At lave mad med olivenolie i stedet for smør har næsten ubegrænsede sundhedsfordele! Olien er flerumættet og indeholder mere end 200 forskellige næringsstoffer. Den medvirker blandt andet til at balancere blodfedtet og mindsker risikoen for hjertesygdomme.

Frugt og bær – Kaloriefattige, men propfulde af vitaminer og antioxidanter.

Bønner – Magre, indeholder meget protein og er også gode for blodtrykket.

Fuldkornsprodukter – Er ikke kun rige på protein, men hjælper også til med at regulere kolesterolindholdet i blodet.

Rødvin – Indeholder antioxidanter – derfor har en moderat mængde rødvin vist sig at være sundt. 

Mindre risiko for apopleksi og demens

Middelhavskost mindsker risikoen for at blive ramt af et slagtilfælde eller demens med 13 procent, viser amerikansk forskning. I studiet undersøgte man mænd og kvinder uden vægtproblemer.

Kilde: M Magasin, Livsmedelsverket m.fl.