Gå til hovedindhold

Test af rivejern

Vi har testet fem forskellige rivejern - og der er en helt klar vinder.

Vi har testet fem forskellige rivejern - og der er en helt klar vinder.

Selv om Jamie Oliver er en super kok, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de produkter, han lægger navn til, også er supergode. Et rivejern fra Jamie Oliver koster hele 200 kr., og alligevel er det tæt på at være ubrugeligt. Derimod er testens vinder Microplane alle sine 219 kr. værd. Det er et virkelig godt rivejern.

SE OGSÅ: Test af stavblendere

Sådan testede vi rivejern

Husholdningslærer Camilla Andersen fra Linieskolen i Hadsten har testet fem forskellige rivejern. Da der er forskel på et rivejern på skaft og et råkostjern (som boks), har Camilla Andersen valgt at fokusere på den side af boksen, som er tilsvarende rivejernene på skaft.

Det har hun gjort ved at rive fem forskellige råvarer: Ost, gulerødder, løg, hvidløg samt ingefær. Camilla Andersen har så vurderet, om de forskellige rivejern er nemme at styre, om de er skarpe nok og har mange anvendelsesmuligheder.

SE OGSÅ: Test af maskiner til grøntsagsspaghetti
 

Test af rivejern

 

Microplane Gourmet-rivejern


Testvinder: 5 point

Løg, hvidløg og ingefær bliver til mos med saften intakt, og osten bliver til fine krøllede strimler. Kun gulerødderne bliver revet lidt for fint. Ellers er rivejernet let at håndtere, behageligt at holde på og let
at gøre rent.
Set til 219 kr. HER >>

Aldente råkostjern


3 point

Det er hårdt og kræver kræfter at holde dette råkostjern, mens der rives. Og man skal hele tiden have en hånd ind under jernet for at skrabe osten eller hvidløget ud. Ellers river den de forskellige råvarer helt fint, men jernet er svært at gøre rent.
99,95 kr. i Kop & Kande.

Fiskars Functional Form


3 point

Et rivejern, der ikke er så behageligt at holde i hånden, fordi håndtaget er fladt og lidt skarpt. Når man river, er der meget smulder på rivefladen, så alt bliver ikke udnyttet. Men ellers river det fint og klarer nemt alle råvarerne.
99,95 kr. i SuperBest.

Jamie Oliver 2-vejs- rivejern


1 point

På grund af de dobbelte tænder kommer der ikke ordentligt flow på rivningen. Desuden bliver osten alt for grov, gulerødderne for tynde og gennemsigtige, og det revne fra ingefær og hvidløg bliver meget groft. Og så går der meget til spilde.
200,00 kr. i Imerco.

Focus råkostjern


1 point

Rivejernet kan godt bruges til ost eller gulerod, men det fejler, når det gælder løg, ingefær og hvidløg, fordi jernet ikke er skarpt nok. Kun saften bliver presset ud, det andet bliver på den forkerte side. Desuden svær at rengøre.
42,95 kr. i SuperBest.
 

Artiklen indeholder affiliatelinks.

Læs mere om