Test: Her er den bedste smoothie-blender
Det er ikke mange år siden, at smoothies var noget eksotisk, som de færreste havde smagt. I dag kan du få smoothies overalt. På caféer, i supermarkeder og til både børnefødselsdage og firmafrokoster.
Noget forholdsvis nyt er ”smoothie-blenderne”, der skulle gøre det endnu lettere at lave en smoothie, end hvis du laver den i en almindelig blender. Samtidig kan du nemt tage drikken med dig på farten i samme flaske, som du fremstillede den i.
SE OGSÅ: Morgenmadsgreenie - sund smoothie
Vi har testet seks smoothie-blendere, og det viser sig, at du ikke behøver at bruge mange penge, hvis du vil investere i en. Smoothie-blenderen fra GEAR til bare 198 kr. laver ikke bare rigtig gode smoothies, den har også en drikketud, der er god at drikke af. Den bedste smoothie-blender er dog den fra Russel Hobbs til 319 kr.
Sådan testede vi blenderne
Husholdningslærer Camilla Andersen fra Linieskolen i Hadsten har testet de seks smoothie-blendere. Det har hun gjort ved at lave smoothie af en pose frosne bær og vaniljeyoghurt. Alle smoothieblendere fik samme mængde bær og yoghurt og kørte i samme antal minutter. Camilla Andersen har vurderet, hvor effektive og brugervenlige blenderne er, og hvor lette de er at drikke af. Til sidst har Camilla Andersen givet en samlet karakter, hvor 0 er laveste og 6 er højeste.
Du får links til lækre smoothie-opskrifter længere nede på siden.
Letliv.dk tester: Den bedste maskine til grøntsagspasta
Test af smoothie-blender
Testvinder: Russel Hobbs Aura Mix & Go Pro
6 point.
Denne smoothie-blender larmer lidt, men arbejder rigtig godt. Den har en mærkelig kniv, der har lidt sværere ved at få ved – men til gengæld er det, som om smoothien bliver mere glat. Drikkehullet er stort, og prisen er rigtig fin. Der følger en lille kværn med.
Vejl. pris. 399 kr.
OBH Nordica Twister
5 point.
Den laver nogle lækre, jævnt blendede smoothies. Maskinen er nem at bruge, men man skal overveje, om man er tilfreds med, at den ikke har en tænd/sluk knap. Drikkelåget er behageligt at drikke af. Et ekstra plus for, at man kan købe ekstra/nye flasker, hvis man skulle have brug for det.
Vejl. pris 399,95
GEAR Tony 1,0
4 point.
Meget billig maskine med et fint design og et flot resultat. Maskinen larmer lidt, men får hurtigt fat og arbejder hurtigt. Den klarer selv små portioner, og den blender fint jævnt. Har en rigtig behagelig drikketud på låget – faktisk testens bedste.
Electrolux ESB2400
2 point.
Den blender rigtig fint og jævnt. Prisen er dog for høj i forhold til kvaliteten. Den ”dumper” på drikkelåget. Drikkehullet har en fin størrelse, men er mærkeligt placeret, da alt indholdet – uanset hvordan du forsøger at drikke – skubbes mod din overlæbe.
Set til 428 kr. hos wupti.com.
COOK & BAKER Smoothie blender
2 point.
Blender rigtig fint og jævnt, men ”dumper” på drikkelåget og drikkehullet, der er alt for lille. Desuden er lukkemekanismen meget hård at trykke ned – den er altså svær at lukke helt tæt. Dog bliver det nemmere, jo oftere det bliver gjort.
Set til 299,95 hos Imerco.
Severin Smoothie blender
2 point.
Blender rigtig fint og jævnt. Men der er ikke nogen tænd/sluk-knap. Maskinen går således i gang, lige så snart der er strøm, og flasken er placeret korrekt. Det kan både være en fordel, men også en ulempe hvis børn skal håndtere den. Drikkehullet er alt for lille, nærmest umuligt at drikke af.
Set til 289 kr. hos skiftselv.dk
Slankeklubben.dk tester: stavblendere
Prøv disse opskrifter på smoothie
Smoothie med mango, melon og passionsfrugt
Grøn smoothie med spinat, æble og bladselleri
Smoothie med hindbær, mascarpone og hyldeblomstsaft
Smoothie med banan, skyr og appelsinjuice
Smoothie med kiwi, appelsin og mynte
Smoothie med appelsin, vaniljestang og ingefær
Artiklen indeholder affiliate links.