Gå til hovedindhold

Vidste du det om peberfrugt?

Panthermedia
Her får du 5 af vores bedste opskrifter med peberfrugt og lidt ekstra viden om den sunde spise...

Peberfrugt hele året

Peberfrugter dyrkes i mindre om fang i drivhuse i Danmark, men størstedelen af peberfrugterne i handelen er importerede, og de fås året rundt. Peberfrugter er således ikke sæsonbestemte som så mange andre grøntsager.

Hvis du godt kan lide at spise varieret hen over sæsonerne, kan det derfor være en god idé at spare lidt på peberfrugterne i det meste af året og så til gengæld bruge mere af dem i de sidste vintermåneder, hvor det kan være noget af en udfordring at få ideer til at variere brugen af rodfrugter. Peberfrugter har en sødlig smag, og de giver sprødhed i salater og saft og sødme til simremad, saucer og lynstegte retter.

Læs også: Peberfrugt - sundere bliver det ikke!

Peberfrugt i farver

Peberfrugternes farve afhænger af deres modningsgrad. De grønne er umodne peberfrugter, de gule er på næste stadie af modningsprocessen, og de røde er helt modne. De grønne peberfrugter smager lidt som ærtebælge, mens de røde er mere smagsintense og søde. De gule smager næsten som de røde.

Snackpeberfrugter er tyndere i frugtkødet end de almindelige røde peberfrugter, men har en mere intens peberfrugtsmag. Røde peberfrugter er de mest C-vitaminholdige af alle grøntsager.

Her får du vores 5 bedste opskrifter med peberfrugt:

Fyldte peberfrugter

Tomatsuppe med peberfrugt

Fyldte peberfrugter med tunmousse

Farserede peberfrugter

Kylling med peberfrugter og ris

 

 

Af Hjerteforeningen bragt i Ude og Hjemme nr. 7